Ombygning af eksisterende svømmehal og tilbygning af 3.450 m2 etageareal
Vi har for bygherre Helsingør Kommune været totalentreprenør på deres ombygning og tilbygning til eksisterende svømmehal. Vi har haft al projektering samt udførelse af alle bygge og tekniske fag under os i hele processen.
Kort projektbeskrivelse
Byggeriet består af ombygning af eksisterende svømmehal samt tilbygning af ca. 3450 m2 etageareal. Tilbygningen består af kælder med ingeniørgange samt plads til teknikken. Stueplanen består af et 25 meters bassin, morskab og børnebassin samt varmtvandsbassin. På stueplan finder man også træningslokaler, sauna og dampbad, depotrum og aktivitetsarealer. På 1.sal udføres der rum til ventilationsrum.
Renoveringen af eksisterende svømmehal består af udskiftning af eksisterende vinduer og ovenlys, efterisolering og udskiftning af tagpaptage, renovering af omklædningsrum, etablering af nye omklædningsrum og klublokaler m.m.
Konstruktionerne består af betonelementer, præfabrikeret lette væg kassetter, bærende limtræs søjler og bjælker og tagkassetter med tagpap.