Leveres efter mål. Ved køb af stalddøre fra Svend Aage Christiansen A/S har du valgt holdbare og funktionelle kvalitetsprodukter. I forbindelse med staldbyggeri gennem mange år har firmaet udviklet en egenproduktion af håndlavede stalddøre, der produceres på virksomhedens eget snedkerværksted. Det betyder, at vi er i stand til at garantere vores kunder en høj kvalitet på vores produkter, idet kvalitetsstyringen, lige fra indkøb af råvarer til den færdige dør leveres, er i vores egne hænder. Stalddørene er CE-mærkede, og samtidig er produktionen underlagt de skrappe arbejdsmiljøkrav, der følger af, at Svend Aage Christiansen A/S er arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001.
Generelt om vedligehold Der skal for stalddøre i alle materialekategorier foretages et almindeligt vedligehold, der omfatter rengøring og smøring samt kontrol af tætningslister og glasbånd. Dette vedligehold gennemføres efter følgende retningslinjer. Rengøring Afhængig af orientering og placering vil der ske tilsmudsning af udvendige ramme- og karmflader. Rengøring heraf bør ske med passende mellemrum, og det foretages normalt i forbindelse med rudepudsning, hvor ramme- og karmflader afvaskes med vand tilsat almindeligt rengøringsmiddel. Efterfølgende aftørres flader og kanter. Smøring Der bør en gang om året foretages smøring af alle bevægelige dele ved hængsler og lukke- og låsebeslag. Ved rene metalforbindelser smøres med syrefri olie, der kan påføres med oliekande, injektionssprøjte eller fra spraydåse med tyndt rør. Cylinder sprøjtes med RUKO låsespray eller lignende. Tætningslister og glasbånd Sammen med den årlige smøring bør foretages eftersyn af tætningslister og glasbånd. Det kontrolleres om tætningslisternes position og fastholdelse er i orden, samt at listerne forsat opfylder deres tætningsfunktion. Tætningslister må aldrig overmales! For glasbånd kontrolleres, at båndenes position og komprimering fortsat giver sikkerhed for tæthed, ligesom hjørnesamlinger skal være helt tætte. Glasbåndenes komprimering kontrolleres nemmest med et tyndt søgerblad – evt. et barberblad – der skal møde modstand ved indføring mellem glasfladen og glasbåndet. Vedligehold af overfladebehandling Alle stalddøre er ved leveringen behandlet med Gori 11, som er farveløs og derfor ikke beskytter træet for UV stråler. Stalddørene, som ved leveringen er malede, er behandlet med HYGÆA Aquatop Teknomix 2990-00. Vedligeholdelse kan foretages med HYGÆA Aquatop Teknomix 2990 eller de på markedet forekommende træbeskyttelsesmalinger. Ubehandlede døre med udvendige overflader af træ skal altid have en overfladebehandling, hvis primære funktion er at sikre mod skadelige fugtvariationer i træmaterialet. Denne overfladebehandling skal af hensyn til udtørring og fugtindtrængning ske senest 14 dage efter montagen. Malede døre vedligehold af overfladebehandlingen skal ske, når der er tegn på svigt af behandlingens vandafvisende funktion. På elementer med dækkende eller halv-transparent behandling vil tegn på svigt ved behandlingen normalt først optræde på bundglaslister af træ, ved de nederste ender af sideglaslisterne samt ved de nederste rammehjørner. Disse svigt vil oftest være revnedannelse ved endetræ og begyndende afskalning. Behov for vedligehold af overfladebehandlingen på malede døre er meget afhængig af elementernes indbygning og orientering i forhold til verdenshjørner, men som ”tommelfingerregel” kan regnes med 5-10 års intervaller. SAAC stalddørene er CE-mærkede.
Kontaktpersoner: Jørn Aagaard 21415074 - 96460204 jaa@saac.dk